Juledemonstration

Det store festlokale i Alhuset i Kibæk var fyldt med julestemning og forventningsfyldte gæster tirsdag den 19. november. Aaskov Havekreds havde deres årlige juledemonstration, og i år var det blomsterdekoratøren Lotte Henriksen, som kreerede enkle og smukke dekorationer. Lotte arbejder som freelance blomsterdekoratør, og er bl.a. en del hos Frk. Flora i Sdr. Felding, og hun blev i sin tid uddannet hos Acasia Blomster i Skjern, og har haft sin egen blomsterbutik Frk. Smilla i Sunds. Majbritt fra Frk. Flora var også mødt op i dagens anledning og hun solgte pynt og tilbehør efter demonstrationen.
Lotte Henriksen fremstillede smukke dekorationer, og hun går meget ind for ikke at anvende for mange forskellige materialer på een gang, men der må gerne være volumen. Noget af det nye og mest trendy i øjeblikket er pels, og Lotte lavede små hvide potter med lidt pels pynt, og der blev også anvendt blonder, som blødte det enkle look lidt op, og sandelig om sukkerknald og salt ikke også kom i anvendelse på smukkeste vis. Stilen var meget enkel og der behøvede ikke at komme mange ting i dekorationerne førend, at de var smukt færdiggjorte. Der blev ikke anvendt en eneste grankvist, kun lidt slidt fyr og masser af kogler, og det var af den simple grund, at hvis dekorationerne skulle holde hele december og lidt mere, så ville de hurtigt blive triste at se på, og måske får folk ikke vandet og passet dem godt nok. 
Som noget nyt havde bestyrelsen forsøgt sig med at sætte et webkamera, således at Lottes fremstilling af dekorationer kunne vises samtidigt på storskærm, og det gik godt over alt forventning, så det er nok ikke sidste gang, at denne teknik vil blive brugt til havekredsens demonstrationer.
Der var mødt lige præcis 100 gæster op til en inspirende aften, som endte på traditionel vis med kaffe, gløgg og æbleskiver og selvfølgelig også Alhuset hjemmebagte julesmåkager. Der blev solgt amerikansk lotteri, og folk kæmpede om at vinde Lottes smukke dekorationer
Juledemonstration i Aaskov Havekreds 2013Juledemonstration i Aaskov Havekreds 2013Juledemonstration i Aaskov Havekreds 2013Juledemonstration i Aaskov Havekreds 2013Juledemonstration i Aaskov Havekreds 2013Juledemonstration i Aaskov Havekreds 2013Juledemonstration i Aaskov Havekreds 2013
 
Juledemonstration i Aaskov Havekreds 2013Juledemonstration i Aaskov Havekreds 2013Juledemonstration i Aaskov Havekreds 2013Juledemonstration i Aaskov Havekreds 2013Juledemonstration i Aaskov Havekreds 2013Juledemonstration i Aaskov Havekreds 2013Juledemonstration i Aaskov Havekreds 2013Juledemonstration i Aaskov Havekreds 2013Juledemonstration i Aaskov Havekreds 2013Juledemonstration i Aaskov Havekreds 2013Juledemonstration i Aaskov Havekreds 2013
HAVESELSKABET - Aaskov havekreds
Lav din egen hjemmeside med mono.net