Aaskov Havekreds har sammen med Herning Ikast Havekreds, afholdt demonstration i beskæring af frugttræer lørdag den 5. september, og 27 haveglade mennesker havde trodset regnen og mødte op på Sindings gamle planteskole, hvor frugttræerne skulle beskæres. Havekredsen var heldig, for da arrangementet startede, holdte regnen op, og der var dejlig solskin resten af dagen. Det var en opfølgning på den dag sidste efterår, hvor gartneren Tove Søndergaard fra HaveOasen demonstrerede,... hvordan frugttræerne bedst blev beskåret. Hun fremviste nogle af de træer, som hun beskar sidste år og viste hvordan de nu skulle beskæres. Der var flere af deltagerne, som havde grene med fra deres frugttræer, og de havde spørgsmål, om hvad der var galt med deres træer, og andre havde billeder med, hvor de gerne ville have nogle gode råd fra Tove. Der var også nogle, som bare havde nogle spørgsmål om bestøvning.
Eftermiddagen sluttede af med kaffe og kage, som havekredsene var værter med.
 
HAVESELSKABET - Aaskov havekreds
Lav din egen hjemmeside med mono.net