Aaskov og Herning Ikast havekreds havde et fællesforedrag den 9. april, hvor Knud Pedersen fra Harlev fortalte om sine store passion for roser. Knud elsker roserne, og med sin gode fortæller stemme fortalte han hvordan man skal give kærlighed til roserne i form af den bedste gødning, hvorved kærligheden kommer ti gange den anden vej i form af en vidunderlig blomstring. Der var både gode tip til hvordan man kunne kvikke roser op, hvis de var blevet lidt miserable og hvor almindelig gødning ikke var nok. I løbet af aftenen viste han også et diasshow med de smukkeste roser og især engelske roser, og mon ikke alle i salen fandt sig mindst en rose, som de skal have investeret i, mange havde i hvert fald notesbøgerne fremme og der blev noteret flittigt.
Der var mødt 57 op til en aften, som stod i rosens tegn, og Knud havde en god evne til at fortælle om roserne, for når man virkelig brænder for noget, så kan man slet ikke lægge låg på den glæde, som opstår når man fortæller andre om sin passion.
Knud Pedersen var den første som for få år siden begyndte at sælge roser på nettet, hans planteskole hedder Rosenposten, og her kan man købe roser indenfor næsten alle rosengrupper.
 
Knud og roserne
HAVESELSKABET - Aaskov havekreds
Lav din egen hjemmeside med mono.net