Det gik over alt forventning, da vi afholdte vores forårs plantemarked lørdag den 21. maj. Ugen igennem havde vejrprognoserne lovet regn og skybrud, men det endte med en dejlig lun formiddag, hvor solen efterhånden brød frem. I år var der omkring 21 boder med planter, træer og buske, honning, pileflet, sten- og betonpynt, insekthoteller, robotplæneklipper, kager og bondegårdsis. Folk var også mødt flittigt op, og selvom der er en rimelig stor parkeringsplads, så holdte bilerne parkerede i lange rækker langs vejen, så der var nok en del, som havde lange arme af at slæbe på planter. Skøn dag!
Selv den søde hund syntes at planterne var spændende
Robotplæneklipperne belv flittigt demonstreret af A. Flensborg
Smuk betonpynt til haven er også populær
4H solgte kager i den gamle stald
Øh hvorfor fotografere biler, jamen for at vise at der var virkelig run på denne formiddag med glade havefolk. Selve parkeringspladsen, som egentligt er en gammel møddingsplads er ikke engang fotograferet
 
Kirsten stråler over det velbesøgte plantemarked, og Danebrog vejrer i baggrunden. Haven var også åben i dagens anledning, og mange valgte at tage en lille havevandring i den dejlige landbohave
Man kan da ikke begynde tidligt nok med at besøge plantemarkeder?
For første gang var der også insekthoteller, og disse var jo simpelthen kunstværker
HAVESELSKABET - Aaskov havekreds
Lav din egen hjemmeside med mono.net