Aaskov Havekreds kunne ikke have valgt en bedre dag til årets heldagsudflugt til Limfjordens smukke haver, solen skinnede fra en blå himmel og havefolket tog af sted i højt humør. Dagens første besøgshave var hos Hanne-Lis Lovmand ved Snedsted, som bød de 40 gæster velkomne på godt klingende nordjysk. Hanne-Lis er ene om at passe den imponerende store have på 10000 kvm, som fordeler sig både i skovagtige områder, pilemark, køkkenhave, planteskole, store græsarealer med staudebede og kunst, hun er god til at dele haven op i rum, hvor der er forskellige oplevelser.  Hanne-Lis er også en utrolig dygtig kreativ betonstøber, og har et værksted fyldt med smukt havepynt i beton, og der blev da også indkøbt en del af de smukke figurer blandt gæsterne, så buschaufføren mente faktisk, at han kunne mærke, at bussen havde noget mere vægt med, da han skulle køre igen.

Næste besøgshave var hos Jytte og John Justesen i Flade på Mors, parret er også kendt som Tante Grøn og hendes syrenprins .  Selvom byen hedder Flade er der bestemt ikke fladt, hele området har et charmende kuperet terræn, og haven er en rigtig frodig og smuk cottage garden, hvor hvide duer flyver rundt og skaber en eventyrlig stemning. Haven består af små smalle stier mellem bedene,  som bugner af blomstrende stauder og roser. Noget af haven består af en bakkeskråning med langt bølgende græs, og nogle klippede stier, her er der udsigt til tøjsnor bølgende hvide lagner, og dette tilsat et smukt dueslag giver en sød romantisk stemning.

Den sidste besøghave 'Hullet' på turen ved Harre tog også pusten fra nogle af gæsterne, og det mere end i en forstand. Bygningerne er placeret  mere eller mindre på en bakketop, og grunden skråner stærkt ned på  begge sider af huset, og ender i vandløb og søer, hvor der er sorte svaner, ænder og høns, gæs som skræpper op som vagthunde over havens gæster. Der er en overvældende smuk udsigt på grunden, uanset hvor man står, og ejerne Aase og Ejvind Jensen har forstået at skabe nogle smukke fokuspunkter i form af nogle store gamle spanske olivenkrukker.

Da havefolket vendte næsen hjemad til det midtjyske , var de godt var mættede af dagens mange indtryk af de tre meget forskellige og indtagende haver og der forlød tilfredse kommentarer omkring dagen rundt om i bussen.

Hos Hanne-Lis Lovmand

Tante Grøns Cottage Garden

Hullet hos Aase og Ejvind
Store krabbeboller i gunnerablad
 

Hanne-Lis Lovmand byder velkommen

Tante Grøns vasketøj på bakken

Hullet hos Aase og Ejvind
Se lige karperne
HAVESELSKABET - Aaskov havekreds
Lav din egen hjemmeside med mono.net