Det var en simpelthen en perfekt varm sensommer aften i august, hvor Aaskov Havekreds havde havevandring i fire haver i Skarrild, og denne aften havde 64 haveglade folk valgt at bruge aftenen til at se skønne haver i Skarrild. Den første have var hos Ingrid og Henning Andersen på Skjernvej,  som har den mest vidunderlige charmerende sorte bjælkehus med stråtag i byens udkant. Her på grunden er også et lille hyggeligt sommerhus med udsigt over kornmarkerne. Indgangen til haven var en pergola i tykke massive sortlakerede bjælker, som stemte smukt sammen med bjælkehuset. Selve haven er beliggende på en stærkt skrånende grund ned mod vejen, og parret har forstået at udnytte terrænet til at skabe spændende have med mange rum, og som rummer mange skønne detaljer og haven har også en lidt skøn skovagtig stemning.

Have nr. to var hos parret Gitte og Knud Pedersen på Kaldalsvej, og her skulle man vist have luppen frem, hvis man skulle finde et græsstrå, som vendte forkert. Her var der virkelig kælet for detaljerne, og hvis man ikke har have ned til kanalen som mange andre haver i Skarrild, ja så skaber parret da bare selv en kanal igennem hele haven med gennemstrøm i flere søer. Haven var så godt udnyttet, at der også var høns og bistade og honningsalg, gæsterne fik også lov til at prøvesmage den søde hjemmelavede mjød, som var brygget på honning fra haven.

Have nr. tre var hos parret Alice og Jens Bundgaard på Hovedgaden, som har en skøn have direkte ned til Dalgaskanalen, her var både kunst og kreative dekorationer, og hvem kan stå for det lille hyggelige andehus i kanalen. Forhaven er virkelig et rigtigt ’show off’, hvert år hyrer Jens Bundgaard hjælp til at beskære nogle gamle træer i forhaven, og det bliver hvert år gjort til perfektion til glæde for resten af byen, som også får glæde af den smukke forhave.

Den sidste have hos parret Eva og Søren Toksvig lå ligeledes på Hovedgaden lå også smukt på en stærkt skrånende grund ned mod kanalen, og hvorfor bygge et sommerhus ved havet, når man nu i forvejen bor på det mest skønne plet, som man kan forestille sig. Parret havde da også valgt lige som ved have nr. 1 at have det mest hyggelige lille sommerhus placeret i haven. Hvis der var noget, som parret havde forstået at skabe i haven, så var det hyggekroge, fotografen talte ikke mindre end 10 hyggekroge med siddepladser rundt om i haven. I aftenens anledning havde Søren tændt bål i haven, hvilket gav en enorm hyggelig stemning, og aftenen blev afsluttet på den traditionelle måde med den medbragte kaffe og kage.

Hos Ingrid og Henning Andersen

Hos Gitte og Knud Pedersen

Hos Alice og Jens Bundgaard
Hos Eva og Søren Toksvig
 

Hos Ingrid og Henning Andersen

Hos Gitte og Knud Pedersen

Hos Alice og Jens Bundgaard
Hos Eva og Søren Toksvig
HAVESELSKABET - Aaskov havekreds
Lav din egen hjemmeside med mono.net